SMART Recovery er et netværk af frivilligt drevne selvhjælpsgrupper for mennesker, der ønsker støtte til at ændre vanedannende adfærd. Tilbuddet henvender sig både til personer med problemer relateret til blandt andet alkohol, stoffer, spil eller andre former for afhængighed og til pårørende.
Grupperne ledes af uddannede frivillige facilitatorer og arbejder med konkrete redskaber til blandt andet at styrke motivationen, håndtere trang og skabe bedre balance i hverdagen. Metoden bygger på motiverende, kognitive og adfærdsregulerende tilgange og kan bruges sammen med anden relevant behandling.
