Info om foto-værksted

I forbindelse med Frivillig Fredag den 28. september, har vi som tidligere skrevet planlagt en filmpræmiere og fotoudstilling, der på Frivillig Fredag – og efterfølgende - skal vise aktiviteterne, indsatserne og den gode energi i de frivillige fællesskaber.

Et af disse tiltag er et workshopforløb om og med foto som virkemiddel for at synliggøre det lokale foreningsliv. I løbet af måneden lærer deltagerne at finde de bedste vinkler og bruge fotografiet til at vise værdien af det frivillige engagement og virke.

 

Datoer for workshops i læringsforløb om fotografier:

  • 29. august: 17.00-20.00
  • 26. september: 17.00-20.00

 

I forbindelse med forløbet skal I bruge nogle bestemte programmer på mobilen til at optage og redigere med. Programmerne er gratis og vi melder ud, hvilke det drejer sig om i august. Tag fat i os, hvis der er problemer med at få dem installeret – inden første workshop!

Til denne workshop er det også ok at medbringe eget kamera og bruge det i stedet for mobilen. Men det er absolut ikke et krav eller nødvendigt for at kunne få gode billeder og deltage.

 

Om læringsforløbet:

Indhold: På læringsforløbet vil deltagerne blive klædt på til at tænke i historier og med mobilkamera, arbejde med hvordan man finder og formidler sin historie (storytelling), hvordan man tager billeder og redigerer dem samt hvor og hvordan man får printet og sat op, så fx 5 billeder fortæller en historie.

Deltagerantal: Der er plads til 20 foreninger på forløbet. Hver forening kan have max. 1-2 deltagere med.

Produkt: Deltagerne skal under forløbet stå tilbage med 5 fotografier pr. forening. Det vil sige, at hvis der er to deltagere fra en forening, så skal de samarbejde om de 5 fotografier. Billederne skal på den ene eller anden måde give et bud på værdien af foreningernes arbejde, fællesskab og virke. Billederne skal vises og bliver en del af en flot udstilling på biblioteket til arrangementet på Frivillig Fredag.

 

For at deltage i læringsforløbet om webfilm kræver det:

  • At I finder 1 eller 2 deltagere fra jeres forening, der kan deltage i workshops på de ovennævnte datoer – og som har mod på og lyst til at engagere sig i at tage billeder med mobilkamera.
  • At I sender en tilmelding med navn, e-mailadresse og telefonnummer på den eller de personer, der skal deltage i læringsforløbet til os på info@ltk-frivilligcenter.dk hurtigst muligt og senest den. 20. august.

På dette kursus er der bindende tilmelding. Dvs at der vil være et såkaldt ”no show fee” på 250 kr., hvis en forening ikke møder op eller ikke melder afbud senest 3 dage før forløbet går i gang. På den måde kan vi nå at give pladsen til en anden, som kan have glæde af den.

Har I spørgsmål omkring læringsforløbet eller Frivillig Fredag, er i velkomne til at skrive til os på info@ltk-frivilligcenter.dk eller ringe på 20 70 80 33.