Temaaften i Frivillighuset: Senfølger efter seksuelle overgreb

Frivillighuset byder velkommen til en temaaften med Henrik Ølgaard fra Kvisten, der kommer og fortæller om arbejdet omkring senfølger efter seksuelle overgreb.

Ny dato d. 26. august

kvisten logo 2017

Nu er der hjælp at hente til kvinder og mænd i Lyngby-Taarbæk, der kæmper med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen. Henrik vil fortælle om, hvordan han arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen hos Kvisten. Senfølger kan for eksempel omhandle følelser af skyld, skam og vrede. Det kan være angst, depression, lavt selvværd, vanskeligheder og udfordringer i relationer med andre, samt problemer med at sætte grænser og mærke andres grænser. Senfølger kan på den måde resultere i massive og komplekse sociale, mentale og psykiske vanskeligheder.
Desuden vil Henrik holde fortælle om opstart af Mandetræf, et åbent tilbud for mænd med senfølger af seksuelle overgreb. Læs mere om Mandetræf her.


Om Kvisten:
Kvisten er et landsdækkende tilbud, og er pt. aktiv i 44 kommuner landet over, som tilbyder individuel terapi, gruppeterapi, telefonrådgivning og mandetræf. Terapi og rådgivning varetages af frivillige, der alle har en godkendt psykoterapeutisk uddannelse eller uddannet psykolog. Kvisten tilbyder desuden faglig sparring, oplæg, temadage mv. for professionelle, der møder målgruppen i deres arbejde. Læs mere her.

Om Henrik Ølgaard:
Uddannet psykoterapeut MPF, medlem af Dansk psykoterapeutforening, frivillig hos Kvisten.

 

Praktisk information

Dato og sted:
26. august kl. 17:00 - 19:00
Frivillighuset, Rustenborgvej 2A, Lyngby

Tilmelding via nemtilmeld her