Walk and Talk coaching i naturen

natur

Frivilligcentret tilbyder gratis Walk and Talk coaching i naturen

Coaching er for dig som ønsker at skabe en positiv forskel for dig selv og har lysten og viljen til forandring. Coachens opgave er at støtte dig i at finde din vej og dine ressourcer, så du kan få øget trivsel og et liv i bedre balance.

Samtalen foregår under åben himmel, som er en fantastisk ramme til at aktivere sanserne, øge nærværet og sætte gang i tanker og refleksion.

Du kan blive coachet indenfor alle livsområder – også kaldet Life coaching. Det er dog vigtigt at understrege at der ikke er tale om terapi.

Hvad fylder i dit liv lige nu? Måske kan du nikke genkendende til følgende problemstillinger/udfordringer:

  • Føler dig uafklaret og frustreret og savner fokus og retning
  • Oplever at sidde fast i uhensigtsmæssige vaner og adfærdsmønstre
  • Ønsker at overvinde forhindringer til at nå drømme og mål

Lidt om coachen: Merete Faurskov er uddannet ID Life coach og fungerer til dagligt som sygeplejerske. Hun har flere års erfaring med at yde sundhedsrelaterede, rådgivende og coachende samtaleforløb.

Praktisk information: Der er mulighed for 1-2 samtaler på følgende datoer:

Onsdag d. 4/5, onsdag d. 18/5, onsdag d. 1/6 og onsdag d. 15/6

Den nøjagtige tid aftales med Merete efter forudgående samtale.

 

Coaching-forløbet er en del af Frivilligcentrets selvhjælpstilbud og er gratis for borgere, der bor i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Har du interesse i tilbuddet, kan du kontakte projektleder Anna Ikilikian på tlf. 2924 4033 eller mail: anna@ltk-frivilligcenter.dk

 

Opdateret april 2022