Repair Café Lyngby

 

RC Lyngby logo inverteret

Om Repair Café

Repair Café Lyngby er en forening af frivillige, hvor alle kan komme med defekte ting, som vi så gratis forsøger at reparere for dig.

Du får en kop kaffe/te/vand (læg gerne en tier i kaffekassen) mens du venter, og vi forsøger at kigge på tingene i den rækkefølge, de kommer ind. Er der travlt, har vi den regel, at vi max. fixer 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som muligt.

Det er selvfølgelig ikke alle ting vi kan reparere, og reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti. Medbring så vidt muligt vejledninger, ladere og hvad der ellers hører til det, du gerne vil have repareret.

Vi forsøger at hjælpe med at reparere så mange forskellige ting som muligt, men vi vil helst ikke konkurrere med det lokale erhvervsliv, og vi er amatører, så her er nogle eksempler på ting vi normalt ikke hjælper med: – tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske) – udskiftning af lynlåse (gå til en syerske) – svejsning – cykler – smartphones – og generelt ting som er alt for tidskrævende. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere. Er du i tvivl så skriv en besked eller kom forbi, så vi kan se om det er noget vi kan hjælpe med eller ej.

Vi er en del af en global bevægelse som arbejder for genbrug via reparationsom alternativ til at smide ud og købe nyt. Vores dygtige frivillige fixere tilbyder gratis reparation i værkstedet, vi samarbejder med andre lokale organisationer indenfor cirkulær økonomi, og vi er en del af netværket RepairCafe Danmark; her du kan læse mere om visionerne og finde andre RepairCafeer rundt i landet.

Kom forbi den 3. søndag i måneden kl. 14-17 og få repareret dine ting af vores dygtige fixere – det er helt gratis. Og du er velkommen til selv at prøve kræfter i vores værksted.

Adressen er Frivilligcentret, Rustenborgvej 2A, 1. sal – tæt på Lyngby Bibliotek.

 

Grundet corona situationen kan planlagte caféer blive aflyst. Hold dig derfor orienteret om  vores næste café på vores 

hjemmeside https://Repaircafelyngby.dk

 

 

Opdateret januar 2022