Friluftsaktiviteter i Lyngby - juni måned

gratis billede

 Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk inviterer til endnu en omgang 4 gratis guidede ture i samarbejde med NN-Nordsjællands Naturskole.

 

Onsdag den 1. juni kl. 16-18

Vi mødes ved Frivilligcentret og går langs Mølleåen, hvor vi ser på træer og planter undervejs.

Der bliver god tid til at se på de spiselige planter og krydderplanter, som måtte vokse i området.

Også byens udvikling skal vi høre mere om. Det gælder både fortid og den mere nutidige udbygning af byen.

 

Onsdag den 8. juni kl. 16-18

Fra Frivilligcentret går vi gennem Sorgenfri Slotspark, hvor vi vil afprøve nogle metoder til at finde den indre ro gennem idéen om solbadning og naturens helbredende kræfter.

Skovbadning er en moderne stressbehandling, som der er blevet forsket meget i. Særligt i Japan har man en lang forskningstradition, og man taler om, at bare få timers skovbadning kan have en meget gavnlig effekt på krop og sind.

Shinrin-yoku kaldes skovbadning i Japan, hvor der på nationalt plan er 62 centre, der tilbyder skovterapi. Japan er desværre også kendt for befolkningens massive stress, hvor der rapporteres om stress-relaterede dødsfald. Derfor er shinrin-yoku blevet en anerkendt måde, at forebygge, behandle stress og generelt passe godt på sit helbred. I Danmark er det, at lade naturen medvirke til mindre stress og et bedre helbred faktisk kommet på recept for flere år siden.

Onsdag den 15. juni kl. 16-18

Tag med på en vandring, hvor vi taler om helsebringende planter og snapseurter, som netop nu er i fuldt flor.

Vi giver os tid til at snakke om svampe, som så småt begynder at dukke frem. - Det som vi tænker på, når vi tænker på svampe er faktisk ´bare´ frugtlegemer, og kan sammenlignes med al anden frugt, som vi høster i løbet af sommeren og efteråret.

Onsdag den 22. juni kl. 16-18

Endnu en gang lader vi naturen tale til os, når vi slutter sommervandringerne af med at tage flere elementer fra Lyngby-Tårbæk historie, mens vi går gennem Slotsparken ved Sorgenfri Slot.

Kom med og nyd den ro, som kun ligger et stenkast fra den larmende trafik i byen. Nyd træerne, planterne og fuglene, som slotsparken har at byde på.

 

Praktisk 

Påklædning efter vejret.

Det er gratis for alle og tilmelding er ikke nødvendig.

Vi holder pause i naturen, så medbring gerne kaffe/vand eller lign. til eget brug.

Vi ses på Rustenborgvej 2A, 2800 Kgs. Lyngby.

Vi glæder os til at møde dig!

 

 Finansieret af:  

FR logo byline RGB A4  

 

Opdateret den 11/5 2022