blivmedlemFlag of the United Kingdomimagefp4Kontakt os:

Vi rykkede sammen - i lære som medborger

forside1Fra d. 29. maj-2. juni stod den på medborgerskab, fællesskab og en masse aktiviteter da Frivilligcentret, Stadsbiblioteket, ca. 15 frivillige og 66 7. klasseselever rykkede sammen på pladsen mellem FrivilligHuset og Stadsbiblioteket.

I løbet af ugen dykkede vi ned i, hvad medborgerskab er for en størrelse. Hvad betyder fællesskab for forandring, og hvordan finder man frem til det, der gør, at man selv får lyst til at engagere sig?

Eleverne fandt i grupper frem til forandringer, de gerne vil se i Lyngby-Taarbæk. Nogle ville gerne arbejde for en fælles ungdomsklub på tværs af skoler, andre drømte om wifi-fri og kreative fællesskaber, og andre igen havde tanker om skaterbaner, sociale busser og andre aktiviteter mod ensomhed. I alt kom der 14 ideer og ønsker ud af ugen, som eleverne bl.a. kommunikerede via bokse. 

I løbet af ugen fik vi bl.a. besøg af Natasha Al-Hariri og Mellemfolkeligt samvirke, som fik skubbet til tankerne om hvad medborgerskab er, og hvorfor det er vigtigt. Kasper Sørensen fra Besttellers kom også forbi, og lærte os om, hvordan man kan fortælle en historie og få sit budskab ud, så dem der lytter også husker.

Vi sluttede ugen af fredag på pladsen mellem FrivilligHuset og biblioteket, hvor den både stod på samtalesalon med Nadja Pass, peptalk fra Anne Marie Helger og ikke mindst alle elevernes præsentationer og bokse. Vi sluttede af med fællesspisning og Faiz's formidable falafler :)

Hvis vi selv skal sige det, var det en ret forrygende uge, som kun blev gjort endnu mere forrygende af al den hjælp vi fik fra lokale frivillige, som bakkede op med både god energi, ideer til hvordan vi sammen kunne gøre det endnu bedre og gjorde, at det i det hele taget blev en rigtig god uge. 1000 TAK :)

Boksene med alle budskaberne, drømmene og ideerne kommer de næste par uger til at stå på Rådhuset, hvor alle er velkomne til også at tilføje deres egne tanker, drømme og ideer til forandring.

  • Flygtninge & Frivillige
  • Kalenderen
  • Frivilligjob.dk
  • Foreninger og grupper i Lyngby-Taarbæk